|
|
Produkter
At forvandle en levende plante til et kunstværk er en unik proces
Her kan du se nogle af de træer og skulpturer, vi har designet. Hver vinter, når pilen er høstet, designer vi nye skulpturer ud fra de ideer og inputs, vi har fået gennem året. Der bliver udviklet en masse test-planter, som den kommende sæson vil vise, om de lever op til vores krav om kvalitet og holdbarhed. Derfor kan der godt gå flere år fra idéen skabes til det endelige træ er i vores sortiment.
Vi har et lille standard sortiment, som består af træer, vi producerer hvert år. Derudover udvikler vi specialdesigns, der ikke indgår i vores normale sortiment. Disse har vi kun få eksemplarer af, og de bliver ikke nødvendigvis reproduceret, når de er udsolgte.
Vi udvikler også levende kunst til erhvervslivet, hvor levende skulpturer bliver til gennem et samarbejde med den enkelte virksomhed. I denne proces bliver virksomhedens værdier, logo og forretningsgrundlag analyseret for at finde frem til det kunstværk, der bedst symboliserer de værdier, virksomheden står for. Er du interesseret i at høre mere om vores specialdesigns, kan du kontakte os på tlf. 40 307 306.
Vi har udviklet en pasningsvejledning til vores piletræer, som du kan downloade her.
- Harlekin
- Eif
- Tovet
- Tårnet
- Specialdesignede skulpturer
|
|
|