• 2.jpg
  • 1.jpg
  • 1.jpg
  • 3.jpg
  • 6.jpg
  • 4.jpg
  • 7.jpg
  • 2.jpg
  • 5.jpg
 

Nyheder

Søndag d. 28/8 2011: Sidste søndagsåbning for i år

I dag har vi haft sæsonens sidste søndagsåbning i vores udstilling på Baugaarden, og tilbudet om 50% rabat på alle 1.sorteringsplanter fristede flere ud i blæsevejret. Vi ser frem til at byde velkommen igen til vores søndagsåbninger, når foråret er over os i maj 2012.

 

Fredag d. 26/8 2011: En godt besøgt erhvervsmesse i Slagelse

Erhvervsmessen "Have & Landskab 2011" er nu vel overstået, og det har været 3 meget indholdsrige dage med en masse besøgende. Det er altid spændende at vise nye produkter frem for erhvervslivet, og indholdet på vores stand var væsentligt opgraderet i år set i forhold til messen for 2 år siden. Vi er fyldt helt op af nye input, og det var været inspirerende at snakke med havearkitekter, anlægsgartnere, Vej & Park afdelinger og kirkegårdsansatte, der alle har givet os indblik i deres hverdag og daglige udfordringer med beplantning i udemiljøerne.

 

Fredag d. 1/7 2011: Levende kunst på plads i TIVOLI

Efter 1½ års arbejde kan vi med stolthed meddele, at Baugaarden nu er repræsenteret i TIVOLI med i alt 20 levende pileskulpturer. Der er udviklet 5 forskellige modeller til TIVOLI, som alle udtrykker noget nyskabende men samtidig noget tradionelt. TIVOLIs kendte kuppel har været fundamentet for flere af modellernes udformning. Besøg TIVOLI og se hvordan skulpturerne tager sig ud i den gamle have eller tjek dem ud i TV-2's Go'Morgen TV her.




Mandag d. 27/6 2011: Ny stenkunst hos Baugaarden

Baugaarden har indgået samarbejde med stenhuggeren Peter Kamsberg, der laver stenkunst af natursten. I vores pileudstilling kan du se flere af Peter Kamsbergs værker, og på www.peter-sten.dk kan du få flere oplysninger om hans stenkunst.




Fredag d. 24/6 2011: Ny hjemmeside

Baugaarden har fået ny hjemmeside med mange nye funtioner, bedre billedgalleri mere tidssvarende layout. Vi håber, at besøgende på vores hjemmeside vil synes om det nye look.



Onsdag d. 1/6 2011: Velkommen til Mit Hjem er Mit Slot-messen

Så står vi igen på messe - denne gang i Frederiksberg Have. Det er en meget smuk messe, og vi glæder os til at vise vores træer frem.

Søndag d. 22/5 2011: En veloverstået messe på Ledreborg

Selvom livsstilsmessen på Ledreborg Slot i år kun varede 3 dage, var den meget velbesøgt og vi vil gerne takke alle vores kunder for besøgene og de rosende ord om vores stand og vores træer. Det er altid en fornøjelse at være udstiller på Ledreborg-messen. Der er en fantastisk stemning, folk er i godt humør, og igen i år var vi heldige med vejret. Vi glæder os til at møde nye som "gamle" kunder på Ledreborg til næste år. Sign up for our free newsletter! Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

 


 
Baugaarden  |  Drisdalsvej 34 | DK-4100 Ringsted  |  +45 40 307 306  |  info@baugaarden.dk
Baugaarden | Drisdalsvej 34 | DK-4100 Ringsted | +45 40 307 306 | info@baugaarden.dk